RYGFORLØB

  • Har du smerter i ryggen?
  • Føler du dig begrænset af smerterne i din hverdag?
  • Oplever du, at du ikke kan kontrollere dine smerter?

Hvis du kan sige ja til bare et af ovenstående spørgsmål, eller har andre udfordringer grundet rygsmerter, så har vi et forløb til dig.

Hos Faxe Fysioterapi er vores mission at hjælpe folk til et mere værdifuldt og fyldestgørende liv med færre smerter. For at opnå dette har vi udviklet et rygforløb, som er skræddersyet til at give dig de bedste muligheder for færre smerter, øget frihed og mere overskud i din hverdag.

Praktiske informationer:

  • 2 sessioner om ugen i 10 uger
  • Grundig undersøgelse og test inden start
  • Træning der bliver individuelt tilpasset, og hvor alle kan være med uanset udgangspunkt
  • Løbende vejledning, dialog og uddannelse omkring relevante emner for din smerteoplevelse

Grundig undersøgelse inden vi starter

Inden du starter på rygforløbet, så laver vi en grundig første konsultation. Her vil vi undersøge din problematik, udelukke alvorlig sygdom, have en dialog om hvordan smerterne påvirker og begrænser din hverdag, samt snakke om dine mål for forløbet.

Redskaber du kan bruge fremadrettet

Vi vil i forløbet have fokus på at skabe en fælles forståelse omkring smerter og hvordan man kan håndtere dem. Vi vil gennemgå konkrete redskaber, som du kan overføre til din hverdag. Det kan f.eks. være fysiske og kognitive øvelser, som kan gøre din hverdag mindre begrænset af smerter.

Baseret på nyeste smertevidenskab

Forløbet er baseret på den nyeste videnskab inden for behandling af smerteproblematikker. I løbet af de seneste 10 år er vi som fag blevet meget klogere, og derfor vil nogle af de emner vi gennemgår være anderledes, end det du måske har hørt tidligere. Vi har selvfølgelig en dialog om dette, hvis du oplever modstridende informationer.

RYGFORLØB

Mandag: 12.00 – 13.00
Tirsdag: 16.00 – 17.00
Onsdag: 12.00 – 13.00
Torsdag: 16.00 – 17.00

Pris pr. gang med henvisning fra lægen:

125,94

Pris pr. gang uden henvisning fra lægen:

210,-

HVAD SIGER PATIENTERNE?

Jeg synes forløbet har forløbet har været super godt.
Jeg har ikke smerter på samme måde som da jeg startede og kan meget mere med min krop.
Den opdaterede forståelse har jeg oplevet som en god del af forløbet.
Jeg kan nu løbe igen, hvilket jeg førhen ikke troede var muligt.
Stor opfordring til at prøve forløbet af, selvom du måske er lidt tvivlende til en start.