Af: Fys Mihai Ursta

Patologi

Hjernerystelsens definition er stadigvæk kontroversiel. Dog kan en definition være som en mild traumatisk, kortere varende, oftest forbigående hjerneskade med mindre end 6 timer variende bevidsthedstab (1) med en traumeinduceret ændring i mental status enten uden eller med bevidsthedstab (2). I sig selv er hjernerystelse et traume mod hoved med acceleration – deceleration af hjernen → kontusion (en lille hæmoragisk læsion uden substanstab, der både kan findes i den grå og hvide substans).

Hjernerystelse vurderes på baggrund af Glasgow Coma Scale (GCS) som en mild hjerneskade, selvom diagnosticeringsprocessen er svær uden specielundersøgelse eller hos speciallæge.

Piskesmæld (forstuvet nakke) kan afhængig af sværhedsgrad resultere i /medføre hjernerystelse.

Hjernerystelsens incidens viser, at der ses årligt hos ca. 25.000 personer i Danmark (3).

Symptomerne efter en hjernerystelse er komplekse:

• Kognitive: koncentrationsproblemer, svært ved at fokusere og huske, svært, ved at orientere sig.

• Fysiske: hovedpine, svimmelhed, søvnløshed, udtrætning, ændret gangmønstrer, kvalme, sløret syn, (epileptiske) anfald, der reelt ikke er af epileptiske natur (3).

• Adfærdsændringer: irritabilitet, depression, bekymring, søvnbesvær, svært ved at kontrollere følelse, mister initiativ.

• Sociale: problemer med job, ægteskab/forhold, husførelse og evt. skole.

Symptomer, der stadig ses senest 4 uger efter traumet og er varende i mindst 12 måneder tyder på – post commotio – syndrom (PCS).

Derfor er det vigtigt på baggrund af symptomernes kompleksitet og varighed at vurdere hjerneskadens alvorlighed korrekt.

Det er netop dette, der betinger behandlingsstrategien.

Behandlingsmuligheder

Akut håndtering af hjernerystelse består i at informere patienten og evt. pårørende om prognosen, som generel er god samt en kort hvileperiode (højst 1-2 dage), hvorefter alle ikke-symptomgivende aktiviteter kan genoptages (4).

Det er vigtigt på baggrund af symptomernes kompleksitet og varighed at vurdere hjerneskadens alvorlighed korrekt. Det er netop dette, der betinger behandlingsstrategien.

Symptomgivende aktiviteter implementeres gradvist med permanent fokus på symptomforbedring eller symptomforværring.

Den sidste kan medføre tilbagefald, der kræver en ny og finere justering af behandlingsstrategien.

Målet for den akutte behandling af hjernerystelse er symptomlindring og tilbagevenden til samme aktivitetsniveau som tidligere (5).

Til en betydende commotio cerebri (post commotio – syndrom (PCS) efter en kraftig hjernerystelse og hvilken stadig vil være til stede senest 4 uger efter traumet og varende i mindst 12 måneder, er prognosen mere reserveret og behandlingsstrategien rettes mere mod patientens daglige funktioner, livskvalitet og sociale behov. Ligeledes holdes øje med, at symptomerne ikke forværres væsentlig. I så fald opfordres patienten til at kontakte egen læge og evt., forsøge videre konsultation hos en speciallæge.

Subakutte og kroniske patientgrupper kan dog på trods af den reserverede prognose afhjælpes ved en tværfaglige indsats, hvor blandt andet kan anvendes: systematiseret information og rådgivning af patienten, gradueret fysisk træning med fokus på cervikal fin motorik og koordination og kondition (aerob træning), vestibulær træning, manuel behandling af nakke og ryg, optometrisk samsynstræning (med specifik stimulering af øjenbevægelser og akkommodation) samt psykologisk behandling.

Den store variation i belastninger og symptomer gør patientgruppen meget heterogen. Dette fremhæver vigtigheden af patientuddannelsen til at forstå symptomerne og til at håndtere dem, det vil sige at være i stand til at finde ud af, hvilke aktiviteter der øger eller reducerer symptomerne og hvilke af dem er det mest påvirkelige.

Referencer

1. Nervesystemets sygdomme – neurologi for fysioterapeuter ergoterapeuter og andet
neurologisk personale. 4 udgave, 2. oplag, 2016. s. 417
2. Russell MB et al. Postcommotionsyndrom: Lagehåndbog på sundhed.dk (Internet), 2017.
(Henvist 16 august 2018)
3. Sundhed.dk. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/akuttesygdomme/sygdomme/hovedskader/hjernerystelse-hvad-er-det/?fbclid=IwAR0-
Qh9bhaagzzJG0ns1upWG4PcpO-NN6MkWIm6-NBpNrQY70CMR8gFMIlQ
4. Annete BJ. Morten H. Fysioterapi efter hjernerystelse. Faglig artikel, 2019.
https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-2-2019/fysioterapi-efter-hjernerystelse
5. Høgh M. Dansk sportsmedicin. Hjernerystelse i sport – Opdaterede guidelines baseret på
ekspertkonsensus. august 2017;21(3):6–11.