LANGVARIGE/KRONISKE SMERTER

HAR DU LANGVARIGE/KRONISKE SMERTER, SOM BEGRÆNSER DIG I DIN HVERDAG?

Har du smerter, som begrænser dig i den hverdag?
Har de stået på i mere end 6 måneder?
Har du prøvet at gå til behandling uden den effekt du gerne ville have?

Kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så har vi et behandlingsforløb til dig. Behandlingen tager udgangspunkt i moderne smertevidenskab og er understøttet af den nyeste forskning.

Moderne smertevidenskab har revolutioneret vores forståelse af, hvordan smerte opstår og påvirker kroppen. Vi ved nu, at smerte ikke blot er en simpel reaktion på skade, men en kompleks interaktion mellem kroppen og hjernen. Dette har ført til nye behandlingstiltag, der fokuserer på at ændre smertens oplevelse i hjernen og nervesystemet.

Behandlingen består af 4 elementer, som du kan læse mere om længere nede:

  • Uddannelse om smerter
  • Træning og Bevægelse
  • Smertehåndtering
  • Livsstil
BOOK TID NU

SÅDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN I FAXE

Uddannelse om smerter:

  • Øget forståelse af smerter og dens betydning. Viden om hvilke ting der har indflydelse på det samlede billede, samt hvordan vi arbejder på at få dig tilbage igen.

Træning og bevægelse:

  • Gradvis eksponering ift. de ting du gerne vil tilbage til. Genvinde tilliden til kroppen igen og udfordre forhindrende overbevisninger gennem bevægelse.

Smertehåndtering:

  • Strategier til håndtering af opblusninger, tankemylder, bekymringer og frygt. Vi eksperimenterer med at udfordre smerten fremfor at undgå dem.

Livsstil:

  • Vi ser på hvordan din livsstil påvirker dine smerter, og har bl.a. fokus på søvn, motion og stress.

Vi ved, at langvarige smerter kan være udfordrende, men der er håb med en ny behandlingstilgang. Vores dedikerede fysioterapeut er klar til at hjælpe dig med at genopnå din livskvalitet og smertefrihed. Vores mål er at give dig de nødvendige redskaber til at bryde smertens lænker og genvinde kontrol over dit liv.

Hvis du er i tvivl om dette er noget for dig, så skriv en mail til kontakt@faxefys.dk hvor du beskriver din situation.

Hvordan ser et forløb ud?

  • Indledende samtale (50 min): Vi vil starte med en samtale om din situation, din historik og dine problematikker. Herefter vil vi vurdere om at forløb vil være relevant for dig. Hvis dette er tilfældet så vil vi lave en forventningsafstemning omkring indholdet i forløbet samt komme med et konkret forslag til dit forløb. Samtalen er uforpligtende og en måde at få afklaret de spørgsmål du kunne have.
  • Opstartssession (1 time og 40 min): Dybdegående undersøgelse, hvor vi kommer omkring hele din historie. Ud fra denne undersøgelse identificerer vi bidragsydere til dine smerter og bruger tid på at skabe en fælles forståelse omkring smerter. Derudover kommer vi ind på dine mål for forløbet og får lagt en specifik og udførlig plan som du kan gå i gang med, med det samme
  • Opfølgende konsultationer: Her følger vi op på de tiltag, vi har sat i gang. Vi supplerer og justerer planen efter behov. Der vil typisk være et par uger mellem sessionerne, men dette vurderes ift. dit behov.

Hvorfor online behandling?

  • Undersøgelser viser at online behandling kan give de samme resultater som fysisk behandling.
  • Du kan spare tid og penge på transport.
  • Det øger fleksibiliteten i din hverdag, så det kan tilpasses arbejde, familie og fritid.
  • Du vil altid have mulighed for mailkorrespondance med din terapeut

HVAD ER LANGVARIGE/KRONISKE SMERTER?

  • En smerteoplevelse, der varer i længere tid, ofte i måneder eller år. De kan have en betydelig indvirkning på din daglige livsstil og fysiske funktion. Ofte er disse smertetilstande komplekse og kræver en skræddersyet behandling ud fra personens behov, mål og ressourcer.

HVAD KAN BEHANDLINGEN HJÆLPE DIG MED?

  • Gøre dig mindre begrænset af dine smerter
  • Komme tilbage til de aktiviteter du gerne vil
  • Færre smerter i hverdagen
  • Bedre håndteringsstrategier
  • Større viden om smerter og egen situation

BOOK DIN TID HOS MARCUS HERUNDER

Marcus Knudsen - FaxeFys

Marcus Knudsen

Se hvornår Marcus har tid:​

Mandag kl. 8.00 – 16.00
Tirsdag kl. 11.00 – 19.00
Onsdag kl. 8.00 – 16.00
Torsdag kl. 11.00 – 19.00
Fredag kl. 8.00 – 15.30

​Er der ikke en tid som passer, så kontakt os gerne.

Vil du booke tid hos Marcus?

BOOK HER

Udtalelser fra tidligere klienter:

Cecilia udtaler:

“Jeg kan bruge min krop langt mere end jeg kunne da mit forløb startede. Da forløbet startede var jeg blevet opereret for en håndbold skade i mit venstre knæ som afholdte mig fra at dyrke både håndbold og gymnastik på det niveau jeg ønskede. Og som til sidst var skyld i at jeg måtte stoppe helt for at passe på min krop, da den skal holde i mange år fremover.

I mit forløb har vi sideløbende med den genoptrænende behandling haft et patientuddannelses forløb, hvor vi blandt andet har brugt begreber som “den overbeskyttende mor”. For mig har det personlig været en vigtig og lærerende del, af min genoptræning, da vi især har haft fokus på at vende kroppen til de ting den før har været begrænset af, på grund af min skade. Vi har snakket om hvilken form for smerte det egentlig er jeg oplever, og hvad smerte egentlig er for noget, når jeg oplever dem i den daglige træning.

Tilgangen til træningsprogrammet oplever jeg er meget patientbaseret. Træningsprogrammet bliver opbygget og tilpasset mig og min hverdag. Programmet/øvelserne udvælges og sammensættes, så jeg der hjemme, alt efter hvad vi har snakket om og får det prøvet af, inden jeg kommer til mine behandlinger fysiks på klinikken. i mit forløb har det fungeret rigtigt godt at vi til behandlingerne har prøvet en masse forskellige øvelser af, som alle hjælpe på det eller de problematikker jeg kommer med, hvor efter jeg frit derhjemme kan vælge ud, af alle de øvelser vi snakkede om. For mig giver det en frihed og en varieret træningen, hvor jeg oplever at jeg i høj grad, også selv er medbestemmende i hvad vi laver og hvorfor.”

Birgit udtaler:

“Da jeg startede var jeg så handicappet af rygsmerter, at jeg kun kunne gp en meget kort strækning, før jeg havde ondt. Jeg var ikke i stand til at udfære enkelte handlinger, f.eks. at gøre rent, lave mad og lignende. Efter ca. 3 måneder kan jeg stort set udføre de fleste ting. Jeg kan dog mærke når ryggen bliver træt og jeg skal stoppe med arbejdet eller tage et hvil, men det har forandret min verden fra at være en evig kamp mod smerterne, til at jeg i dag har det rigtigt godt.

Forløbet har givet mig troen på, at jeg også fremover kan have et godt liv. Jeg har lært at arbejde med kroppen på den rigtige måde. Vil varmt anbefale behandlingen.

En kæmpe tak til Marcus for hans fantastiske arbejde. Han har været eminent til at introducere og vise mig hvilke øvelser jeg ville have gavn af. Tak for tålmodigheden som er enestående.”